Meget forsinket blogindlaeg afskrevet fra min dagbog i Matagalpa den. 9. februar:

Still going strong i Matagalpa! Dog er de fleste af os ramt af sygdom grundet en vandforurening i Matagalpa. I morgen tager vi ud paa landet. Det bliver ikke det kooporativ som vi havde planlagt, for de aflyste i gaar. Men der var heldigvis et andet kooperativ der ville have os. Det bliver den sidste opdatering i nogle uger.

For leden aften holdte vores hostel “La Buena Onda” foedselsdagsfest. I den anledning delte de praemier ud. Sofie og jeg var saa heldige at vinde en guidet trekkingtur i Matgalpas bjerge + et besoeg hos et kooperativ.
Grundet kaffekriserne i 1989 og 2001 er mange kooperativer begyndt at specialisere sig i flere forskellige ting, saa de er sikret en indkomst, selvom hoesten er daarlig, eller der sker pludselige prisaendinger paa kaffemarkedet. Det koopertiv vi skulle besoege havde geder, hoens, heste, grise, bier, kaffe, kakao og en lille ormefarm. Ja, de avlede orme.

Vi blev hentet af vores guide Marlon klokken halv ni.Herfra blev vi koert op i bjergene og sat af ved en af kooperativets familier, som var meget soede og boed os velkommen. Marlon viste os kaffeproduktionen. De har 25-30 kaffeplukkere, hvoraf cirka halvdelen kommer langvejsfra og bor i kooperativet mens høsten står på. disse arbejdere er typisk meget fattige landarbejdere, som tager fra sted til sted året rundt. Hvis kaffeplukkeren er fra området, bliver han betalt pr. spand kaffebønner han plukker. De som kommer langvejs fra får kost og logi + lidt ekstra løn.

Når kaffen er plukket bliver den hældt i den store kaffemølle, hvor pulpen bliver fjernet med en maskine. Herefter skal bønnerne ligge tørt i 24 timer. Efter det bliver bønnerne skyllet i vand fra floden. Det er kvindernes arbejde at vaske bønnerne. Efter vaskningen bliver boennerne sorteret efter kvalitet. De bedste boenner falder til bunden. Naeste portion af boennerne er en blandning af skrald og gode kaffeboenner, som efterfulgt bliver finsorteret af kvinderne. Sidste bassing er skrald, som bliver brugt til den kaffe de slev drikker og instant kaffe. Disse boenner er enten knaekkede eller fyldt med dyr. Efter boennerne er vaskede og sorterede bliver de sendt til byen, hvor de pilles og ristes. Til sidst kan den saelges til cirka 7$ pr. pund.

Kaffemoellen

Sofie og Marlon ved kaffemoellen.
Randen langs kaffemoellen, er der hvor kaffen bliver skyllet.

Efter Marlon havde vist os kaffeproduktionen blev vi vist rundt i resten af kooperativet. Undervejs fik vi en lille ridetur paa en af arbejdshestene.
De gik meget op i, at vaere baeredygtige. I den forbindelse havde de en ormefarm. Den bestod af nogle store tanke med jord og skrald fra kaffeplantagerne. Ormene fik de importeret i smaa portioner fra USA, og saa avlede de selv videre paa dem. Naar ormene havde omsat alt affaldet til muld blev det blandet med den 6 maaneder gamle kaffepulp og spredt i plantagen. Nede i hjoernet af hvert tank var der et hul, hvor de opsamlede ormenes tis, som ogsaa blev spredt i plantagen.

Ormefarmen

Koeerne

Hoensene

Udsigten

Rytteren

Den soede familie

Inden vi skulle trekke i bjernene fik vi middag hos den soede familie fra kooperativet. det var uden sammenligning den bedste mad vi har faaet i nicaragua indtil videre. Bedstefaren i familien proevede ihaerdigt at tale engelsk til os, og vi proevede at foere spanske samtaler med vores beskedne ordforraad. Det gik op for mig, at det bedstefaren provede at sige, var at han havde en datter der lignede mig. De bad os tage et billede af dem, saa vi aldrig ville glemme dem.
Vi sagde farvel og begav os ud i bjergene. Her saa vi masser af aber, dovendyr, kolibrier, grippe, skildpadder, en enkelt slange ved vores foedder og termitter, som vi spiste levende. De smagte af mint.

Aberne

Vi sluttede turen ved Matagalpas stoerste vandfald “The white waterfall”. Et meget smukt sted, hvor vi ogsaa fik lov at svoemme en tur. Det koelede dejlig paa vores solbraendte hud. vi blev koert tilbage til byen bag paa en ladvogn, hvor vi havde nogle sjove nica-damer med. Det er aabenbart meget almindeligt at blaffe i Nicaragua. Alt i alt var det en virkelig svedig tur, ogsaa bogstaveligt talt. Det var super fedt, at faa en forsmag paa hvordan det er, at vaere paa landet. Jeg glaeder mig mere og mere!

The White Waterfall

Dog har vores kooperativ aflyst i dag, men det ser ud til, at en anden lille flaekke vil have os boende i stedet. Typisk Nicastyle. Men det hele snor sig sikkert alligevel. I hoerer mere, naar jeg er paa landet. Adios amigos!