Mellemamerika komiteen

Mellemamerika Komiteen er en solidaritetsorganisation, der siden 1980 har arbejdet for at styrke det fattige flertals sociale og politiske vilkår i Mellemamerika. Mellemamerika Komiteen støtter aktivt kampen for selvbestemmelse og social retfærdighed, og prioriterer det direkte samarbejde med de folkelige organisationer i Mellemamerika.

Vision
Mellemamerika arbejder for en miljømæssigt bæredygtig og social retfærdig udvikling i Mellemamerika fri fra udemokratiske magthavere og udefrakommende magters forsøg på at påtvinge Mellemamerika en bestemt politisk, økonomisk og social udvikling.

Mål
Mellemamerika Komitéen støtter aktivt kampen for ligeværd og lige muligheder uanset køn, samt ret til selvbestemmelse og etnisk og kulturel mangfoldighed.

Verdensanskuelse
Mellemamerika Komitéen er modstander af den gældende økonomiske verdensorden, hvor neoliberale principper og politikker fastholder økonomisk fattige lande i en domineret position i forhold til politisk og økonomisk magtfulde stater, multinationale selskaber og overnationale institutioner.

Metode
Mellemamerika Komitéen samarbejder direkte med politiske og folkelige bevægelser såsom bondebevægelser, fagbevægelser, kvindeorganisationer og beboerbevægelser, som har til formål at forbedre det fattige befolknings flertals sociale og politiske vilkår.

Mellemamerika Komitéen støtter kampen for det fattige flertals ret til og mulighed for politisk deltagelse på alle niveauer i samfundet. Vi bakker op om deres kamp for demokratisk opbygning fra neden, samt repræsentation og indflydelse i politiske organer.

Mellemamerika Komitéen arbejder for at udbrede kendskabet til de historiske, politiske og sociale forhold i Mellemamerika hos den danske befolkning for derved at styrke den mellemfolkelige solidaritet med befolkningerne i Mellemamerika.
Mellemamerika Komitéen samarbejder med andre danske såvel som udenlandske organisationer for at sikre de bedst mulige rammer for international solidaritet og for at forhindre forfølgelse af politiske aktivister og folkelige organisationer.

Kilde: mellemamerika.dk

mellemameriaka1

 

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>