Vi har haft de foerste moeder omkring vores projekt. Efter lang tids diskussion har vi fundet frem til, at det hoejst sansynligt bliver et projekt om at renovere skolens koekken, og et klasselokale. Det har vaeret ude af drift i mange aar, og moedrene har paa skift lavet mad til boernene der hjemme. Men madordningen var saa smaat koert i saenk, fordi det kun var de fattigste der stoettede op om ordningen. Resten af boernene faar mad med hjemmefra. Det resulterer i, at det tit kun er de rige boern der faar mad i skoletiden. Samtidigt oensker kvinderne et sted, hvor de kan samles og laere af hinanden. Nogle kan undervise i madlavning, andre i syning, og andre i sundhed og hygiejne. Da vi synes, at begge projekter giver rigtig god mening, har vi slaaet det sammen, og nu haaber vi paa tilladelse til at aabne skolen for kvinderne i byen.

Min familie paa landet er virkelig soede. Jeg foeler mig som en alien i deres selvskab, fordi  de glor paa mig fra morgen til aften og undres over hver en bevaegelse jeg goer. De foeste dage var meget akavede, men efterhaanden har jeg vaennet mig til at mime alt, hvad jeg siger i stedet for at snakke.  De er meget nysgerrige, men af meget faa ord, hvilket resulterer i, at de har gennemrodet alle mine ting hver gang jeg kommer ind paa mit vaerelse. Men de er meget venlige, og jeg ved, at de aldrig kunne finde paa at tage nogle af mine ting, saa der er ikke andet at goere, end at grine af det. Jeg har fire soeskende paa henholdsvis 6, 14, 16, 18 og 19. Fire piger og en dreng. Min mor hedder Eva og min far hedder Manuel. Min far har det  stoerste smil jeg nogensinde har set, og han bruger det flittigt, saa det lyser op over hans strutmave, naar han laener sig tilbage i hjoernet af den moerke stue. Stuen er indrettet med et konstant taendt fjernsyn, som tilsyneladende kun kan vise saebeoperarer, og seks plasticstole, som er stablet i hjoernet. I det modsattehjoerne er mit vaerelse bag noget sort plastic, og mellem to paele haenger en haengekoje. Grisene, hundende, kattene, skruptudserne, aenderne, papegoejerne, fugleedderkopperne og hoensene faerdes frit i hele huset – ogsaa min seng. Gulvet er jordstampet, og maaden man goer rent paa, er at haelde en spand jord ud over gulvet, saa det daekker alt det man har smidt og spyttet ud paa gulvet. Latrinet ligger 100 meter gennem den taet bevoksede have.

Til at starte med var der ikke noget bad. Saa det foreste bad jeg tog, foregik ved vaskestenen i haven foran naboen, som var blevet inviteret, og som ikke lagde skjul paa, at det var sjovt, at jeg foelte mig flov over at bade foran 5 andre mennekser, som gloede intenst paa min noegne krop. Ganske graenseoverskridende. Det resulterede ogsaa i at vi gav min nicafar noget plastic, og han gik straks i gang med at bygge et bad i haven. Efter hans projekt med badet er han begyndt at bygge en ovn i haven. Snart kan jeg bage dem en kage, paa dansk manér.

Det var nok fra Nicaragua. Jeg skal naa en bus tilbage til landet.

Nyd det danske foraar for mig, som starter lige om lidt. Margrete.